Fundraising i Danmark: Birgitte Boesen
"Fondene kan godt genkendte et engagement og et gennemarbejdet projekt" siger Birgitte Boesen, som er uddannet cand.scient.pol. og har beskæftiget sig med filantropi og fonde siden 2002; heraf 12 år i Realdania.
Siden 2015 har Birgitte arbejdet som selvstændig analytiker, rådgiver og skribent. Hun er også forfatter til bogen Fonde i Bevægelse hvor hun beskriver, hvordan fondene har udviklet sig, så de i dag har en helt ny og signifikant mere tydelig rolle i samfundet. Disse fonde i bevægelse fortæller Birgitte mere om i podcasten, som også indeholder gode råd til fondsansøgerne, der ligesom fondene også professionaliserer indsatsen i disse år.